Ny udvikler hos BetterBoard: Casper Sidor

Casper Sidor er udvikler hos BetterBoard®

BetterBoard byder velkommen til Casper Sidor som ny full-stack udvikler

Hos BetterBoard er vi glade for at kunne byde velkommen til Casper Sidor, som nu træder ind i rollen som Full-Stack udvikler. Casper har allerede været en del af BetterBoard-teamet som virksomhedspraktikant, hvor han har arbejdet intensivt med vores bestyrelsesportal og datarum, og vi er glade for, at han nu har valgt at fortsætte sin karriere hos os.

Fra virksomhedspraktikant til fastansat

Casper blev først introduceret til BetterBoard gennem et event, hvor han mødte vores udviklere. “Jeg søgte derfor hos BetterBoard og startede først i praktik, hvor jeg blev taget godt imod. Jeg blev hurtigt fan af arbejdsmiljøet og stemningen hos BetterBoard. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville være interesseret i at arbejde fuldtid, var der slet ingen tvivl om, at jeg meget gerne ville fortsætte,” fortæller Casper.

”Jeg blev hurtigt fan af arbejdsmiljøet og stemningen hos BetterBoard.”
Casper Sidor, Full-stack udvikler hos BetterBoard.

Styrkelse af udviklingsteamet

Per Lund, CTO hos BetterBoard, udtrykker sin begejstring for at have Casper ombord: “Det er afgørende, at vi fortsat styrker vores udviklingsteam for at kunne følge med markedets krav og de nyeste tendenser i den digitale verden.”

Casper ser store muligheder i at arbejde hos en mindre virksomhed som BetterBoard: “Jeg var først overrasket over, at BetterBoard egentlig ikke var større, når jeg så på deres løsning. Men jeg blev hurtigt klar over, at et effektivt team ikke nødvendigvis er det største, men et med godt samarbejde, støtte og sammenhold.”

”Det er afgørende, at vi fortsat styrker vores udviklingsteam for at kunne følge med markedets krav og de nyeste tendenser i den digitale verden.”
fortæller Per Lund, CTO hos BetterBoard.

En vigtig tilføjelse til teamet

Stefan Schelde Hansen, CEO hos BetterBoard, er ligeledes begejstret for Caspers tiltrædelse: “Caspers passion for udvikling og hans kritiske tilgang til problemløsning gør ham til en vigtig tilføjelse til vores team. Hans evne til at bringe nye ideer til bordet og udfordre eksisterende løsninger vil hjælpe os med at forbedre både vores bestyrelsesportal og datarum. Vi ser frem til at se, hvordan Casper kan bidrage til at løfte vores digitale løsninger til næste niveau.”

Med Caspers energi og engagement er vi overbeviste om, at han vil spille en central rolle i vores fortsatte vækst og udvikling hos BetterBoard.

Et varmt og officielt velkommen til Casper.
 

Med venlig hilsen,

Stefan Schelde Hansen, CEO & Founder 

#main-content .dfd-content-wrap {margin: 0px;} #main-content .dfd-content-wrap > article {padding: 0px;}@media only screen and (min-width: 1101px) {#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars {padding: 0 0px;}#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars > #main-content > .dfd-content-wrap:first-child,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars > #main-content > .dfd-content-wrap:first-child {border-top: 0px solid transparent; border-bottom: 0px solid transparent;}#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width #right-sidebar,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width #right-sidebar {padding-top: 0px;padding-bottom: 0px;}#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars .sort-panel,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars .sort-panel {margin-left: -0px;margin-right: -0px;}}#layout .dfd-content-wrap.layout-side-image,#layout > .row.full-width .dfd-content-wrap.layout-side-image {margin-left: 0;margin-right: 0;}